Tak, Skat – donér små eller store beløb

Møntr1

‘Wohooo, jeg har fået 18 kr. tilbage i skat. Hvor skal rejsen gå hen?’, sådan lød en facebook-kommentar fra en af mine gamle Viborg-venner. Prompte svarede jeg: ‘Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne med. Har fået 13 kr. tilbage:-)’

Er du også en af de 900.000 danskere, der for nyligt har fået et mindre beløb tilbage fra Skat pga. en fejl i beregningen af beskæftigelsesfradraget tilbage i 2004-2012? Så har du det måske lige som mig og min gamle ven fra Viborg; Den glædelige nyhed om at Skat havde opdaget og rettet en gammel fejl, falmede nok en lille smule, da vi så beløbet.

Men nu kan du være med til at gøre en forskel for nogle, som har hårdt brug for din hjælp ved at donere beløbet i Barn i Danmark’s Knæk Cancer indsamling og samtidig deltage i lodtrækning om flotte præmier.

Du er selvfølgelig også velkommen til at donere mere:-)

Du kan donere via Swipp og MobilePay (21 19 38 50) eller med kort via vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om indsamlingen på www.barnidanmark.dk/knaekcancer

Vi takker for alle bidrag uanset størrelse; mange bække små….:-)

Barn i Danmark

[hr]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *