Om at tro på julemanden

Findes julemanden? Dette spørgsmål hører du sjældent fra de helt små børn, for selvfølgelig findes han. Og de er ikke engang bare en lille bitte smule i tvivl. Det er herligt for os forældre at opleve denne tro hos børnene, som ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Og vi nænner ikke at bryde deres overbevisning, så vi undlader at fortælle sandheden, så længe de er små og nyder myten.

Generelt skal man ikke lyve for sine børn, men at tro på julemanden er en helt normal del af børns udvikling, så vi støtter børnene i at tro på denne mand, som flyver over himlen i en kane med store dyr foran og faktisk overkommer at nå rundt til alle børn i verden på denne ene dag om året. Scenariet burde synes umuligt, men for børn er det da helt naturligt.

Fantasien får næring

Myten er med til at holde liv i børns fantasi, og fantasi er det bedste fundament for kreativ tænkning, en kreativ bevidsthed. Og så får myten jo også børn til at bruge og udvikle deres evner til for eksempel at skrive breve (til julemanden). De børn, der normalt ikke kan lide at skrive, de vil pludselig se et mål med det.

Historien bygger på sunde værdier

Historien om julemanden bygger på Sankt Nicolaus, som gav gaver og penge til de fattige. Sunde værdier formidlet gennem eventyr og fantasi. Værdierne lever selvfølgelig sideløbende med julens materielle forbrugssamfund i dag, men det er startet som en værdiladet historie. Værdier finder vi også historierne om for eksempel tandfeen og påskeharen.

 

Troen får en ende …

En dag finder børnene ud af, at myten om julemanden måske ikke kan være helt sand. De vil i en tid prøve at ”opdage” ham, røbe ham, måske hive lidt i skægget, få øje på de hemmelige rensdyr på himlen …

Og mentalt set er det en helt normal udvikling at tvivle. Virkeligheden anskues på en ny måde, jo ældre børnene bliver. De kan bedre sortere i virkelighed og fantasi.

Hvis dit barn spørger dig, om julemanden findes, så prøv at vurdere, om det er rette tid til at røbe sandheden – spørg barnet, om han/hun tror på julemanden. Svares

der ja, så er det måske ok at vente lidt med sandheden. Når først svaret er nej, så kan det godt være tid til at løfte sløret. Så har barnet højst sandsynligt regnet den ud selv. Og så kan du fortælle om Sankt Nicolaus og værdierne bag myten. Så vil dit barn også bedre kunne forstå, hvorfor du har ladet ham/hende blive i troen så længe.

 

Læs mere om Sankt Nicolaus her.

Men selv den dag, børnene finder ud af, at julemanden ikke er virkelig, så tror de på ham lidt alligevel. Det bliver i stedet en leg – ligesom at bruge fantasi ved at lege politi og røvere. Det er sundt at have en kreativ fantasi at lege igennem.

Det er også ok at vokse op uden at tro på julemanden, det er der mange børn, der gør af kulturelle, religiøse eller andre årsager, eller måske vil forældrene bare ikke opmuntre til det. Men så er det en god idé at få sit barn til ikke at røbe det over for de børn, der tror 😊