Ensomme børn har brug for venskaber og ”trygge voksne”

Det gør ondt på os forældre, hvis vores barn er ensomt, spiser alene til frokost, er den eneste uden en legeaftale efter skole eller aldrig vælges til, når der skal dannes hold til rundbold. Ensomhed behøver ikke at skyldes mobning eller depression, men kan i mange tilfælde løses af ”trygge voksne” i barnets omverden, som kan hjælpe med anerkendelse og relationer. Men hvordan kan man gribe det an?

Hvordan er det, når et barn føler sig isoleret, malplaceret i miljøet og distanceret fra de andre børn? Uden tvivl meget ensomt! I værste fald kan sådanne følelser over længere tid føre til sygdom, depression og en ulyst til at leve. Derfor er det vigtigt, at barnet kan tale med en ”tryg” voksen, som for eksempel mor eller far, et andet familiemedlem, lægen, læreren, sundhedsplejersken m.v. En voksen, som kan fortælle, at barnet IKKE ER ALENE, og at barnet altid kan få støtte og hjælp.

”Trygge” voksne er afgørende

Hvad gør du som forælder, hvis dit barn bliver afvist af andre børn og kæmper med at få venner og måske mister modet til at prøve om og om igen? Skal du vente, til dit barn selv får lyst og overskud, eller skal du skubbe på?

Man kan ikke tvinge nogen til at være social. Det er en kompetence, der skal ønskes af – i dette tilfælde – barnet selv. I stedet kan du understøtte dit barn i at udvikle de færdigheder, føle den tryghed og selvtillid, der skal til for at få mod nok til at opsøge relationerne. Vel at mærke med accept af, at der jo også er nogle personligheder, der bare trives godt i eget selskab eller kun med meget få relationer – men det er jo heller ikke det samme som at være ufrivilligt ensom. Hvis dit barn er ensomt, så prøv at finde ud af, hvad der står i vejen for, at dit barn forsøger at skabe relationer. Spørg barnet selv.

Du kan også stille disse spørgsmål til læreren:

  • Er mit barn genert eller nervøs, når hun/han er sammen med andre børn?
  • Bliver hun/han mobbet i skoletiden?
  • Viser hun/han andre tegn (end ensomhed) på at være følelsesmæssigt påvirket?
  • Har hun/han problemer med at tilpasse sig og føle et tilhørsforhold i klassen?

Det er vigtigt for dit barn at have et godt selvværd, hvis det skal være lettere at gå ud i verden og danne relationer. Her er fire måder, hvorpå du kan understøtte dit barn:

  • ROLLEMODEL. Fortæl om en ting, du ikke selv er god til, men som du har fundet en løsning på. Det kan være, at du glemmer let – så fortæl, at du skriver det ned på en seddel for at huske. Så dit barn kan se, at det er ok, at noget er svært, men at man kan finde en løsning.
  • FRITIDSAKTIVITETER. Støt barnet til at gå til noget uden for skolen. Er dit barn god til at synge, så er det måske en idé at gå til kor. Måske trækker et musikinstrument eller gymnastik. At være god til noget opbygger selvværdet og kan smitte af på andre situationer, hvor selvværdet skal styrkes, som fx i skolen og i de sociale relationer dér.
  • HJÆLP. Når du italesætter de ting, som dit barn har svært ved, så undgå en anklagende tone. Hvis hun/han fx ikke selv tager initiativ til legeaftaler, kan du i stedet for at kritisere det, foreslå, at du hjælper med at skabe kontakten til en, hun/han gerne vil lege med.
  • ”FEJL” ER OK. Ignorér ikke, hvis dit barn laver fejl. Men sig fx: Ja, i dag fik du ikke spurgt nogen, om de ville lege, men så kan du prøve igen i morgen.

Det er derudover væsentligt at tænke over, om dit barn pludselig trækker sig, eller om det har været sådan altid. Der kan være udløsende årsager til ensomheden, hvis den er kommet pludseligt. Så er det nok mere end blot generthed.

Prøv at undersøge, hvad der foregår i dit barns liv lige nu. Nogle børn, der fx er udsat for mobning, kan ikke lide at fortælle det. Det er vigtigt, at bemærke, at det ikke nødvendigvis er mobning, der er årsagen til, at nogle børn er ensomme i skolen. Men det kan være årsagen for nogle børn.

Læs også: Mobning er et dagligt problem for mange børn

Måske er dit barn mere end blot ensom – børn kan, ligesom voksne, få depressioner. Definition af depression:

 

Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed- Ledsagesymptomer:

Nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring.

(Kilde: Sundhed.dk)

 

Men heldigvis behøver ensomhed ikke at skyldes depression. Det er en god idé, hvis barnet kan tale med ”trygge voksne”, så de kan åbne op og få hjælp. Børn kan tale med mor og far selvfølgelig, men der er også andre ”trygge voksne” i barnets hverdag, som kan hjælpe. Det kan være en god idé at tale med sundhedsplejersken. Det er ofte et neutralt sted at åbne sig. Et privat rum, hvor barnet kan åbne op. Sundhedsplejersken vil også kunne hjælpe, hvis der er brug for mere hjælp. Lægen kan også være en mulighed. Årsagen til at trække sig fra andre kan også være angst. Her kan sundhedsplejersken også hjælpe med at rådgive om, hvilke tiltag der kan gøres. Det samme kan lægen.

Få eller mange venner?

Det er ikke så meget antallet af venner, der er vigtigt. Det vigtige er, at barnet har venner og kan opretholde venskaber, for det er en vigtig kompetence i barnets sociale og følelsesmæssige

udvikling – og det er vigtigt at kunne både som barn og teenager. At kunne danne succesfulde relationer er en kompetence, dit barn kommer til at få brug for hele livet både i privatlivet og på arbejdsmarkedet.

Arrangere legeaftaler

Selvom det ikke skal være mange venner, der er målet, så kan man godt hjælpe sit ensomme barn med at lære at socialisere lidt mere. Men skub ikke for hårdt på. Det kan være en god idé at arrangere en legeaftale derhjemme først, hvor barnet er trygt og afslappet. Prøv forinden at tale om, hvad dit barn kan gøre for at være en god ”vært”, og hvordan hun/han kan se, at kammeraten har det sjovt … tal om de sociale tegn. Griner kammeraten, smiler kammeraten …? Det er også en måde at øve de sociale relationer og interaktioner på. I kan også øve, hvordan dit barn kommer i kontakt med andre børn, fx åbnere som ”Skal vi lege?” og ”Jeg synes, at det var sjovt, da du sagde de ting i timen …”

Øve sociale situationer

Måske har dit barn en hobby eller en bestem interesse, hvor der er klubber el.lign., som er et oplagt sted at møde venner og socialisere inden for trygge rammer. Du kan tale en social situation igennem med barnet, inden den foreligger. På den måde kan I italesætte ting, der giver nervøsitet eller utryghed. I kan også prøve at ”spille” situationer, så barnet kan øve sig.

Fjerne presset

Man bør dog huske på, at man som voksen ikke kan skabe børnenes vennerelationer. De sociale bånd skal bygges af barnet selv. Men det bliver nogle gange også lettere med lidt hjælp fra os voksne. Det kan ofte hjælpe barnet at vide, at det ikke er alene. Du kan fortælle dit barn, at mange andre børn også har det svært med at få venner. Måske har du selv haft det svært som barn, og kan fortælle om det. Det vil tage lidt af presset hos dit barn. I kan også tale om, at der er venner, man dyrker sport med, venner man laver lektier med, venner man fjoller med, men det kan godt være, at det ikke er den samme ven, man bruger til alting.

Det er godt at have mere end én ven. Men det behøver ikke at være mange venner. Det er derfor godt at møde venner i flere sammenhænge. Både i skolen og uden for skolen.

 

 

Venskabsbænken

Nogle danske skoler (og børnehaver) har indført en såkaldt venskabsbænk …

En venskabsbænk er et særligt sted i skolegården, hvor et barn kan sætte sig, hvis det har lyst til at snakke. En venskabsbænk kan for eksempel se anderledes ud end de andre bænke på skolens områder. Den kan have en anden farve eller være designet af en kunstner eller lavet af børnene selv. En venskabsbænk placeres ude i et område, hvor der er masser af aktivitet, således at det barn, der sætter sig, bliver hurtigt set af de andre.

Når et barn har behov for at tale med en ven, viser barnet det ved at sætte sig på bænken. Andre børn og personalet vil vide, at det er et tegn på, at barnet har brug for hjælp, støtte eller tryghed, og kommer derfor hen til barnet.

Barnet kan bruge bænken til at søge støtte uden at behøve at italesætte det eller række ud efter en bestemt voksen eller jævnaldrende. Bænken er en del af hverdagsmiljøet i skolen og kan benyttes på hvilket som helst tidspunkt.

 

Har du gode råd til forældre med ensomme børn? Så del dem gerne på vores Facebook-side.