Det kunne være gået så grueligt galt…

Hviiiiiiiiiin! Smæk!
Lyden af en desperat opbremsning efterfulgt at den væmmelige lyd af en bil, der brager op i bagenden af en anden, sidder fastprintet i min hukommelse. Det samme gør de tanker, der røg igennem mit hoved, da vi her til aften – på lidt for tæt hold – så et biluheld lige ud for Skals ved Viborg.
Indtrykkene fra en ellers helt fantastisk fødselsdag hos mormor i det naturskønne sommerhusområde ved Illeris var ved at gøre klar til at synke ned lige som solen, der sammen med Limfjorden gav os flere fantastiske naturindtryk med på hjemvejen.
’Nu er vi ved Skals, hvor Anders Fogh Rasmussen kommer fra,’ sagde min mand, der fik det til at lyde som om, han lige havde besvaret det ultimative spørgsmål i Hvem vil være millionær. Vores tre børn var helt opslugt af underholdningen på iPad’en, som vi havde udstyret dem med i håb om at turen til Kolding ville føles lidt kortere. Men de havde under alle omstændigheder ikke måbet af benovelse, da de er for unge til at vide, hvem denne Anders er.
Løgstørvej Skals
Jeg skulle lige til at minde min mand om, at jeg i næste måned jo kører til Skals for at besøge….. (Hviiiiiiin!)… Jeg så forskrækket op og nåede lige at registrere to meget tætkørende biler i den nordgående kørebane. Lige ud for vores bil lød metalsmældet så! Bam! Havde chaufføren i den bagerste bil forsøgt at undvige den venstreblinkende bil, kunne vi være endt i et frontalt sammenstød med grufulde følger. En tanke jeg helst ikke vil tænke til ende!
NU havde vi børnenes fulde attention! I hvert fald storesøsters. Vi fik hende hurtigt beroliget og konstaterede samtidig i bakspejlet, dels at passagererne skyndte sig ud af de rygende biler og dels at den bil, der kørte bagved os, vendte om og kørte tilbage til ulykkesstedet. Mens storesøster på 8 år vendte tilbage til Hr. Skæg, som hun på pædagogisk vis viste sine to små brødre på 2,5 år på iPad’en, diskuterede min mand og jeg, om vi også skulle vende om eller om vi i stedet skulle ringe til politiet. Vi kunne ikke helt blive enige – heller ikke om hvad der præcist var sket. Så vi valgte at fatte telefonen for at sikre os, at der var vidner nok i sagen.
Da det værste chok havde lagt sig, sendte vi en lille takkebøn til Vor Herre for, at der ikke skete noget alvorligt og at vi stadig er en familie på 5. Vi havde stadig tre lækre mirakler siddende trygt og forholdsvist upåvirket på bagsædet, som alle 3 får lov at være Barn i Danmark – sammen med deres forældre!
Kør forsigtigt derude!
Vores tanker går naturligvis til de to implicerede familier. Vi er glade for at der ikke skete noget alvorligt med jer. Samtidig forstår vi, at det må have været 1.000 gange mere modbydeligt for jer end for os. Men jeg tror, de fleste af os har været tæt på eller en del af et færdselsuheld og kender de tanker og forestillinger, man gør sig bagefter. Og lad os hellere en gang for meget, end en gang for lidt minde hinanden om at være opmærksomme i trafikken, så vi kan minimere antallet af uheld, hvor det faktisk går grueligt galt.
Vi ses på oplevelsesportalen Barn i Danmark
Besøg os på www.barnidanmark.dk og find inspiration til oplevelser for børn i alderen 2 til 15 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *