Facebook auktion – sælg ud til et godt formål

Sælg ud via vores online auktion – og vind spændende præmier.

Her får du en unik mulighed for at sælge ud til fordel for Barn i Danmark’s Knæk Cancer-indsamling.

Vi åbner nemlig en auktion på vores facebookside, hvor du kan donere de ting, dine børn alligevel ikke bruger mere til højest bydende og til gengæld indgår du i lodtrækningen om mange flotte præmier.

Hovedpræmien er 2 pladser til Kokke Knækker Cancer’s store arrangement på Hotel Kolding Fjord lørdag den 24. oktober 2015, som afholdes i tæt samarbejde med TV2 i anledning af Knæk Cancer ugen (uge 43).

Læs alt om Barn i Danmark’s store Knæk Cancer indsamling på www.barnidanmark.dk/knaekcancer.

Køb på vores facebook-auktion – og deltag i lodtrækningen

Besøg auktionen som kører på www.facebook.com/barnidanmark og byd på de forskellige ting ved at lægge en kommentar på de enkelte opslag.

Både sælger og køber af hver effekt, der sælges på auktionen, indgår i lodtrækningen om de mange flotte præmier.

Byd f.eks. på denne originale sansegynge med tilbehør – alt i god stand (ny pris kr. 1.849,-). Eller denne fine rygsæk doneret af Tante Gorilla (værdi kr. 250). Hver ting sælges til den, der inden for 2 dage giver det højeste bud i en kommentar på opslaget. Så følg godt med på vores facebook side.

Sangegynge med telt          Rygsæk-TanteGorilla

[hr]

 

Om facebook-auktionen

Ønsker du at donere noget til facebook-auktionen, vil vi gerne høre fra dig snarest muligt. Vores mål er at sætte en ny ting på auktion hver anden dag i en måned.

Det er nemt at bidrage via facebook-auktionen:

Alt du skal gøre er, at tage et billede af dig eller dine børn sammen med det, du gerne vil donere til auktionen og sende det i mail til lisa@barnidanmark.dk og fortælle os lidt om tingen (historie, stand, nypris, dba-prisniveau, forsendelsesomkostninger hvis du vil afsende til køber ellers skriv at varen skal afhentes og på hvilken adresse – oplyses kun til køber), så finder vi en køber inden for 2 dage.

Betaling for varen kan ske enten som donation med kort her på vores hjemmeside www.barnidanmark.dk/knaekcancer, eller via Swipp og MobilePay (21 19 38 50)

Så snart køber har indbetalt det aftalte beløb til os, får du besked fra os om at varen kan afsendes/afhentes – hvis det er aftalt ifm. handlen at køber skal dække forsendelsesomkostninger, overfører vi dem til dig, så snart vi modtager dokumentation på at varen er afsendt. Når handlen er endeligt afsluttet vil både køber og sælger indgå i lodtrækningen om de mange flotte præmier.

Varen skal være afsendt til køber inden lodtrækningen finder sted, ellers kan køber vælge at ophæve handlen og få sine penge tilbage. Besked om dette skal ske telefonisk på 21 19 38 50 senest tirsdag den 20. oktober kl. 12.00.

Barn i Danmark kan ikke på nogen måde drages til ansvar for handlen eller levering. Vi formidler alene kontakten mellem køber og sælger.

Hvad kan du købe/sælge på vores facebook auktion?

Auktionen vil omfatte brugte børneartikler (ikke tøj, bamser eller andet plys) i god stand og rengjorte, som har en salgs-værdi på minimum 100 kr. og effekter som er fejlkøb og dermed aldrig brugt. Barn i Danmark vurderer alle indkomne donationer, inden de publiceres og sætter en mindstepris og et sluttidspunkt for hvornår auktionen på den enkelte effekt lukker. Den der har givet det højeste bud, når auktionen for effekten lukker, vinder retten til at købe effekten. Vi forbeholder os ret til at sortere enkelte effekter fra.

Produkter og gavekort fra sponsorer er også meget velkomne.

Hvornår starter og slutter facebook auktionen?

Auktionen foregår på Barn i Danmark’s facebook side: www.facebook.com/barnidanmark og kører fra tirsdag den 8. september til torsdag den 8. oktober 2015.

Lodtrækningen finder sted tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 12.00

Vinderne får direkte besked, så husk at oplys telefonnummer i mailen.

Læs mere om lodtrækning og præmier her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *